Danmarks sikkerhed skal styrkes gennem et robust og troværdigt forsvar, et stærkt engagement i NATO og andre relevante forsvarsalliancer og en ansvarlig udenrigs- og udviklingspolitik. Vi skal investere i vores militære kapaciteter, så vi lever op til vores internationale forpligtelser og kan beskytte Danmark og vores allierede mod nye trusler – både konventionelle og hybride. Det handler både om mandskab, udstyr og cyber-sikkerhed.
- Et stærkt forsvar: Vi skal nå og fastholde NATO’s målsætning om forbrug af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvaret og leve op til de såkaldte styrkemål, som er specifikke for Danmark. Det betyder investeringer i moderne materiel, rekruttering og fastholdelse af soldater og opgradering af vores forsvarsindustri også med fokus på Arktis.
- Cyber-sikkerhed: Truslen i cyberspace vokser, og vi skal sikre, at Danmark kan modstå angreb, beskytte kritisk infrastruktur og forsvare vores digitale suverænitet.
- Et aktivt medlemskab af NATO og EU: Samarbejdet i NATO er en hjørnesten i vores sikkerhed. Danmark skal tage ansvar og bidrage aktivt til fælles missioner og styrkestrukturer også i en europæisk kontekst.
- Udviklingsbistand med ansvar: Vi skal målrette bistanden mod at bekæmpe årsagerne til migration, støtte demokrati og stabilitet og samtidig stille krav om resultater og ansvarlighed hos modtagerne og effektivitet fra os selv.
- Rigsfællesskabet og Arktis: Grønland og Færøerne er centrale for Danmarks strategiske position. Vi skal styrke det militære nærvær i Arktis og samarbejdet i rigsfællesskabet for at sikre både suverænitet og regional stabilitet.
Verden er blevet mere usikker. Rusland fører krig i Europa, Kina og USA udfordrer fair og global frihandel, og gamle trusler om terrorisme og nye trusler som cyber-angreb kræver handling. Et sikkert Danmark er fundamentet for vores frihed, demokrati og velfærd. Hvis vi ikke selv tager ansvar for vores sikkerhed, overlader vi beslutningerne til andre. En stærk og tryg nation kræver et forsvar, der kan beskytte os – og en udenrigspolitik, der sætter danske interesser først.
Målet er at gøre Danmark til et internationalt kraftcenter for innovation og teknologisk udvikling – med fokus på både konkurrenceevne og bæredygtighed. Vi skal sikre, at dansk forskning bidrager til økonomisk vækst, styrker erhvervslivet og finder reelle løsninger på tidens store udfordringer, herunder den grønne omstilling. Derfor skal den frie grundforskning styrkes markant således. at forskningsinvesteringerne efterfølgende kan målrettes områder, hvor Danmark har styrkepositioner – eksempelvis energi, klima, bioteknologi og digitalisering.
Det er et fælles ansvar mellem staten, universiteterne og erhvervslivet. Universiteterne skal fortsat være fundamentet for fri og fremragende grundforskning, men vi skal styrke samarbejdet mellem forskningsmiljøer og private virksomheder, så ny viden hurtigere bliver omsat til nye produkter, teknologier og arbejdspladser. Samtidig skal offentlige forskningsmidler i højere grad udmøntes gennem partnerskaber med erhvervslivet og målrettede programmer.
Fremtidens vækst, velfærd og klimamål afhænger af, at vi hele tiden udvikler os og tænker nyt. Danmark kan ikke konkurrere på lav løn, men på viden, innovation, teknologi og kvalitet. Uden stærk forskning halter vi bagefter i den globale konkurrence – og vi risikerer at overlade innovationen til andre lande. Derudover er grøn omstilling kun realistisk, hvis vi udvikler nye løsninger, der både er effektive, økonomisk bæredygtige og teknologisk skalerbare. Det kræver meget mere – og meget bedre – forskning.
En ansvarlig borger er en person, der tager aktivt medejerskab over sit eget liv, bidrager til fællesskabet og ikke forventer, at staten løser alle problemer. Det er en borger, der arbejder, betaler skat, tager vare på sin familie og engagerer sig i samfundet – fra lokalsamfundet til den offentlige debat. Ansvarlige borgere værner om friheden, fordi de forstår, at frihed og ansvar hænger uløseligt sammen.
Det begynder med opdragelse, uddannelse og værdier. Skolen og hjemmet skal lære børn og unge, at pligter er lige så vigtige som rettigheder. Samtidig skal lovgivningen og systemerne i samfundet være indrettet sådan, at de belønner ansvarlig adfærd – og ikke passivitet. Når vi deregulerer og fjerner unødig detailstyring og demotiverende kontrol, giver vi borgerne langt mere frihed til at vælge det etisk rigtige i arbejds-og privatlivet – og dermed mere ansvar at løfte. Staten skal støtte – ikke styre – borgernes liv.
Et stærkt samfund ikke bygges op af regler og kontrol, men af mennesker, der tager ansvar for sig selv og hinanden. Når borgerne er ansvarlige, kan vi reducere bureaukratiet, styrke civilsamfundet og sikre, at velfærden målrettes dem, der virkelig har behov. Ansvarlighed er fundamentet for frihed – og kun i et samfund af ansvarlige individer kan friheden trives. En stat, der tager for meget ansvar fra borgerne, ender med at kvæle både initiativ og sammenhængskraft og bliver utrolig dyr og ineffektiv.
Vi skal øge den økonomiske ligestilling i muligheder, ikke i resultat. Det betyder, at alle – uanset køn, baggrund eller social status – skal have reel adgang til uddannelse, arbejdsmarked, karriere og iværksætteri. Ligestilling handler om, at alle skal have mulighed for at tage ansvar og skabe deres egen vej – ikke at alle nødvendigvis vælger det samme.
Uddannelse og frihed til valg skal styrkes. Vi skal sikre, at alle børn og unge får en stærk faglig ballast og mulighed for at vælge den uddannelse og det liv, de ønsker – også hvis det er håndværk eller iværksætteri.
Økonomiske, og bureaukratiske og mentale barrierer skal fjernes. Især for kvinder og borgere med anden etnisk baggrund, som ofte er overrepræsenteret i lavtlønnede stillinger, er bedre og mere fleksibel børnepasning, lavere skat på arbejde og lettere adgang til opstart af virksomheder afgørende for større økonomisk selvstændighed og uafhængighed.
Det personlige ansvar skal have plads og styrkes Ligestilling udvikles gennem et samfund, der skaber plads og motiverer den enkelte til at tage ansvar for sin økonomi, karriere og livssituation. Det er både retfærdigt og nødvendigt for Danmarks sammenhængskraft og velstand at ingen holdes tilbage af forældede strukturer eller unødige barrierer. Et samfund, hvor alle har reelt lige muligheder for at skabe et godt liv – uanset baggrund – er et stærkere, mere bæredygtigt og mere retfærdigt samfund. Men den ligestilling skal bygge på frihed og ansvar.