Kandidat til kommunalbestyrelsen i Gentofte

Vangede i Gentofte kommune

Vi bør efterstræbe at udvikle en bydel, hvor bæredygtighed, fællesskab, kultur, og livskvalitet går hånd i hånd, og hvor borgerne har mulighed for at leve et sundt, aktivt og meningsfuldt liv i et stærkt fællesskab. 

Min politiske hensigt: 

Bæredygtighed og grønne initiativer: 

  • Fortsætte og videreudvikle især Nymosen og vores parker og legepladser, så de både fremmer biodiversitet og giver borgerne mulighed for at dyrke fællesskab og afstressning. 
  • Øge mulighederne for cykling og gåture gennem forbedrede stisystemer, cykelstier og grønnere byrum. 
  • Implementere grønne energiløsninger, som solceller, regnvandsopsamling og affaldssortering i både private og offentlige bygninger. 

Fællesskab og social inklusion: 

  • Understøtte et inkluderende fællesskab, hvor alle føler sig velkomne uanset baggrund. Dette kunne gøres gennem kulturelle events, fællesskaber for forskellige aldersgrupper og et stærkt fokus på frivillighed og medborgerskab. 
  • Sikre et bredt udvalg af boliger, så Vangede forbliver en bydel for både unge, familier, pensionister og dem med særlige behov. 


Transport og infrastruktur: 

  • Arbejde på at gøre Vangede endnu bedre forbundet med resten af byen, hvad angår offentlig transport og cykelstier, så folk nemt kan pendle og rejse hurtigt, samtidig med at vi reducerer trafik og miljøbelastning. 
  • Udvikle infrastrukturer, der støtter små lokale butikker og virksomheder, så det er lettere for både borgere og erhvervslivet at samarbejde og støtte hinanden. 


Sundhed og Trivsel: 

  • Skabe flere muligheder for fysisk aktivitet f.eks i form af udendørs træningsområder f.eks i forlængelse eller forbindelse med legepladser eller rekreative områder. 


Næringsliv og lokale arbejdspladser:

  • Styrke betingelserne for at butikker og næringsliv i Vangede overlever og kan udvikle sig

Mærkesager

Fokus på Vangede

Bedre fødselsforberedelse

En værdig ældrepleje


Bedre forberedelse til fødslen og livet med børn 

At give alle nye forældre en tryg og stærk start på familielivet – gennem tidlig, relevant og lettilgængelig støtte, der forebygger mistrivsel og styrker det gode forældreskab.

Min politiske hensigt 

Vi vil styrke den tidlige indsats omkring graviditet, fødsel og den første tid med barnet. Forældre skal ikke stå alene i overgangen til livet med børn – uanset baggrund. Det kræver investering i forebyggende sundhedspleje, familieforberedende tilbud, tværfaglig rådgivning og stærke lokale fællesskaber. Ved at støtte familier fra start, investerer vi i børns trivsel, forældres mentale sundhed og samfundets langsigtede bæredygtighed

Værdig ældrepleje 

At skabe en ældrepleje præget af værdighed, nærvær og respekt, hvor hvert menneske bliver mødt med omsorg, forståelse og anerkendelse af deres livshistorie og behov. At sikre en bæredygtig og stærk ældrepleje gennem motiverede medarbejdere, som oplever arbejdsglæde, faglig stolthed og meningsfulde relationer i hverdagen. 

Min politiske hensigt 

Vi vil investere i menneskene bag velfærden. Ældreplejen skal være et attraktivt arbejdsområde, hvor medarbejdere får tid og reelt ansvar til kerneopgaven, adgang til relevant efteruddannelse og bliver mødt med tillid og anerkendelse. Gennem styrket ledelse, bedre arbejdsvilkår og en værdibaseret kultur vil vi sikre, at flere har lyst til at vælge – og blive i – faget. Det er en forudsætning for både kvalitet, kontinuitet og omsorg i ældreplejen. Vi ønsker en ældrepleje, hvor relationer og menneskelighed er i centrum. Hvor plejen ikke blot handler om opgaver, men om at se det enkelte menneske, skabe tryghed og livskvalitet – også i livets sidste faser. En pleje, hvor både borgere, pårørende og personale føler sig hørt, værdsat og støttet.

Kontaktinfo

Mail: bengelstoft@yahoo.dk

Telefon: +45 30304697

Støt min kampagne Mobilepay: 491846


Konservative

Konservative i Næstved

Konservative i Gentofte