Rusland kan være klar til storskalakrig

🇩🇰 Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderede for et år siden: Rusland kan være klar til storskalakrig i Europa inden for fem år. Danmark har 3.000 reservister.

Jeg var 11 år, da debatten om NATOs Pershing II-missiler fyldte Radioavisen og min mormors værelse. Jeg forstod ikke alt — men jeg mærkede alvoren. Det var først senere, under mine studier på Europa-Kollegiet i Brugge, at jeg begyndte at forstå, hvad der egentlig stod på spil: at et stærkt forsvar ikke er en trussel mod freden. Det er forudsætningen for den.

Det spørgsmål stiller sig igen i dag — bare med andre tal og andre trusler.

Med 14.700 fastansatte og cirka 3.000 reservister kan Danmark stille med langt færre soldater i en potentiel krig end vores nabolande. Det er væsentligt mindre end fx Finland (280.000), Norge (42.000 inkl. civilforsvar) og Sverige (34.000 eks. civilforsvar).

Med en tidsramme på fem år er det kritisk. Vi skal derfor have som mål at kunne mønstre en reservestyrke på 50.000 soldater inden for netop de fem år.

Derfor foreslår vi:

👉 At personer, der har forladt Forsvaret siden 2015, kontaktes og forsøges hvervet — tidligere soldater og værnepligtige tilbydes en reservistrolle, så de kan tilkaldes, hvis Danmark skal i krig.

👉 At alle, der forlader Forsvaret, automatisk tilbydes en plads i reserven — ingen med militær erfaring skal kunne forlade Forsvaret uden at blive tilbudt den rolle.

👉 At alle fremtidige værnepligtige indskrives i Totalforsvarsstyrken i ti år i stedet for fem — så de kan indkaldes, hvis det bliver nødvendigt.

Det er ingen hemmelighed, at forsvarssagen altid har været — og altid vil være — definerende for Det Konservative Folkeparti — den var også definerende for mig selv som helt ung — det var i tiden før Muren faldt.

Nu er vi igen i gang med at opruste og opbygge et dansk forsvar. Desværre til rigtig krig i vores eget nærområde.

Derfor skal vi have et stærkt forsvar. Det har Det Konservative Folkeparti altid insisteret på. Og det gør vi stadig. 🇩🇰

Forsvaret er en af mine klare mærkesager. Jeg har talt mere uddybende om trusselsbilledet og forsvaret i mine videoer — find dem på min profil. Og link til forslaget i kommentarfeltet.

Foto: Jesper Kamp Nielsen

Kontaktinfo

Mail: bengelstoft@yahoo.dk

Telefon: +45 30304697

Støt min kampagne Mobilepay: 491846


Konservative

Konservative i Næstved

Konservative i Gentofte