Kender vi De Radikale igen? Usikkerhed om dansk forsvar og Grønland?
Jeg er rystet – Lidegaard har i denne valgkamp sagt at nu er det tid til at vi skal diskutere Grønlands fremtid i Rigsfællesskabet. Det kvalificerer ikke til at skulle være minister i en svær udenrigspolitisk tid, hvor især USA fisker i de rørte grønlandske farvande. Hvad er dog den højere visdom i sådan en udmelding?
Har De Radikale glemt at Grønland stadig ikke er i stand til at gøre brug af de muligheder der ligger for selvbestemmelse i den nuværende aftale?
Det handler om at samle vores kongerige, styrke Grønlands muligheder for erhverv, minedrift, fiskeri og hjælpe de unge til en bedre fremtid inden for det fællesskab som vi kan tilbyde. Det handler om at kunne forsvare Grønland, opbygge fælles militære enheder og sikre at vi er i stand til at operere i hele Grønlands område.
De Radikale har i valgkampen også meldt ud at de er skeptiske over for flere værnepligtige – fordi det angiveligt er vigtigere at de arbejder andre steder i samfundet. Og Liberal Alliance har foreslået skattelettelser til soldater og værnepligtige som et konkret redskab til at styrke Forsvaret. Enhedslisten var hurtigt ude og afvise det. Men hvad mener De Radikale – er de også imod bedre løn og vilkår til dem, der skal forsvare os?
Hør – vi må tage fat på de største problemer først. Forsvarets Efterretningstjeneste har været ret klar: hvis krigen i Ukraine stopper og NATO ikke opruster tilstrækkeligt, kan Rusland inden for fem år være klar til en storskalakrig i Europa. Men De Radikale vil hellere fokusere på om der er arbejdskraft nok.
Det lyder lidt som de gamle Radikale – som også var imod NATO. Er vi på vej tilbage til fodnotepolitikken?
Det lover ikke godt for en rød eller lilla regering, hvis den skal baseres på De Radikales svigtende forsvarsvilje.
