Flere plejeboliger – på din måde!

Gennem hele dit liv har du truffet valg. Hvor du ville bo. Hvilket kvarter. Hvilken udsigt. Om du ville have haven eller altanen, naboerne med haverne eller lejligheden tæt på byliv. Du har valgt det, der passede til dig – fordi du er et individuelt menneske med helt særegne præferencer, værdier og behov.

Hvorfor skulle det stoppe, når du flytter i plejebolig?

Når man når den alder, hvor man har brug for en plejebolig, er helbred og energi sjældent til et hav af muligheder. Men der er måske én ting – netop din ting – som giver markant livskvalitet i de sidste år. Katten, der må være med. En månedlig tur i svømmehallen. Friske blomster på bordet hver dag. Eller bare lidt ekstra rengøring, så der er orden i det, der altid har betydet noget for dig.

Den ene ting skal du have lov til at holde fast i.

Det er præcis derfor jeg kæmper for flere friplejehjem. Et friplejehjem er et privat alternativ til det kommunale plejehjem – godkendt og finansieret på samme måde, så du betaler det samme og er dækket af de samme rettigheder. Forskellen er, at et friplejehjem drives af en privat organisation, som selv bestemmer profilen. Det kan være et hjem med særligt fokus på naturen, på et aktivt liv, på en bestemt madkultur – eller blot et sted med en anden stemning og et andet fællesskab. Du vælger selv, om det er det rigtige for dig.

En plejebolig er ikke bare en bolig – det er det sidste hjem i et langt liv. Og her i Næstved-området er chancen for at få det hjem, du og din familie ønsker, desværre ikke særlig stor. Der er alt for få valgmuligheder.

Det synes jeg ikke vi kan være bekendt.

Derfor vil jeg og De Konservative arbejde for:

🔵 Et mål om at hver fjerde plejebolig i Danmark skal være privat 🔵 Oprette en Friplejefond, der sætter skub i byggeriet

🔵 Nå 5.000 private plejeboliger i Danmark i 2035

Du og din familie fortjener noget at vælge imellem – også i de sene seniorår.

Kontaktinfo

Mail: bengelstoft@yahoo.dk

Telefon: +45 30304697

Støt min kampagne Mobilepay: 491846


Konservative

Konservative i Næstved

Konservative i Gentofte